Afsluttende projekt 1. semester
Frimurer: Jeg bliver aldrig færdig med at udvikle mig
Når logebrødrene i Logen Troskab samles hver anden uge, er det ikke blot for det hyggelige samværs skyld. For dem er der en større bagvedliggende mening med forsamlingen. At blive bedre mennesker.
Af Anne Bilde
Broderkærlighed, hjælp og sandhed. Sådan lyder de tre store grundsætninger for frimureriet, og det er dem, der tilsammen danner rammerne for det fællesskab, der findes i frimurerlogen Troskab i Herning. Et fællesskab, hvor alle medlemmer er opsatte på at udvikle sig for at blive en bedre version af sig selv.
En af dem er Lars Søndergaard. Han har været frimurer og medlem af frimurerlogen Troskab i godt og vel 23 år. Her er han en del af et fællesskab, hvor han har mulighed for at udvikle sig personligt og blive et bedre menneske. Det er også en af de forpligtelser, han har sagt ja til, da han blev optaget i logefællesskabet. At arbejde med sig selv. For det er netop arbejdet med sig selv, der er hovedformålet i frimureriet.
Fællesskab i faste rammer
De mørkebrune lædersofaer dominerer rummet både i forhallen og særdeles i logens bibliotek, hvor symbolet for frimureri i form af en passer og en vinkelmåler pryder det mørkeblå gulvtæppe. Langs den ene væg står mørkebrune kommoder og skabe med glasruder side om side. Bag glasset ligger forskellige våbenskjolde, regalier og andre genstande med symboler for frimureriet.
Biblioteket er et af de rum, der danner den fysiske ramme for Logen Troskab, der har eksisteret i snart 40 år. Et andet og mere centralt rum er logesalen, hvor kun medlemmer af logen har lov at komme. Uden for salen er døren, der er opført i græsk Pantheon-stil, udsmykket med et mønster af guld og selvfølgelig passer og vinkelmåler – symbolet for frimureri.
Det er inden for disse vægge, de frimureriske traditioner og ritualer udfolder sig. Ritualer, man ikke kan komme nærmere ind på, fortæller Lars. For det er vigtigt, at oplevelsen af disse ritualer er forbeholdt logemedlemmerne. De er med til at skabe et fælles grundlag for alle frimurerne i logen, og er derfor centrale i logefællesskabet.
Ifølge Preben Meldgaard, der er laugsembedsmand i Det Danske Frimurerlaug, er ritualerne også en måde at dyrke fællesskabet på, da man på den måde har nogle spilleregler at gå efter. Og netop det at have et fælles udgangspunkt styrker sammenholdet og fællesskabet.
Broderkærlighed, hjælp og sandhed. Sådan lyder de tre store grundsætninger for frimureriet, og det er dem, der tilsammen danner rammerne for det fællesskab, der findes i frimurerlogen Troskab i Herning. Et fællesskab, hvor alle medlemmer er opsatte på at udvikle sig for at blive en bedre version af sig selv.
En af dem er Lars Søndergaard. Han har været frimurer og medlem af frimurerlogen Troskab i godt og vel 23 år. Her er han en del af et fællesskab, hvor han har mulighed for at udvikle sig personligt og blive et bedre menneske. Det er også en af de forpligtelser, han har sagt ja til, da han blev optaget i logefællesskabet. At arbejde med sig selv. For det er netop arbejdet med sig selv, der er hovedformålet i frimureriet.
Fællesskab i faste rammer
De mørkebrune lædersofaer dominerer rummet både i forhallen og særdeles i logens bibliotek, hvor symbolet for frimureri i form af en passer og en vinkelmåler pryder det mørkeblå gulvtæppe. Langs den ene væg står mørkebrune kommoder og skabe med glasruder side om side. Bag glasset ligger forskellige våbenskjolde, regalier og andre genstande med symboler for frimureriet.
Biblioteket er et af de rum, der danner den fysiske ramme for Logen Troskab, der har eksisteret i snart 40 år. Et andet og mere centralt rum er logesalen, hvor kun medlemmer af logen har lov at komme. Uden for salen er døren, der er opført i græsk Pantheon-stil, udsmykket med et mønster af guld og selvfølgelig passer og vinkelmåler – symbolet for frimureri.
Det er inden for disse vægge, de frimureriske traditioner og ritualer udfolder sig. Ritualer, man ikke kan komme nærmere ind på, fortæller Lars. For det er vigtigt, at oplevelsen af disse ritualer er forbeholdt logemedlemmerne. De er med til at skabe et fælles grundlag for alle frimurerne i logen, og er derfor centrale i logefællesskabet.
Ifølge Preben Meldgaard, der er laugsembedsmand i Det Danske Frimurerlaug, er ritualerne også en måde at dyrke fællesskabet på, da man på den måde har nogle spilleregler at gå efter. Og netop det at have et fælles udgangspunkt styrker sammenholdet og fællesskabet.
Lars Søndergaard viser billeder frem, fra dengang han selv var mester i logen.
Når man bliver optaget i logen, bliver man altså optaget i et stærkt knyttet fællesskab:
"Når du først er optaget i logen, så er du min bror for resten af livet. Når du har gennemført optagelsesritualet, så er du godkendt af alle logebrødre," fortæller Lars Søndergaard, der i logeregi besidder en stilling som viceprovinsialmester i Provins Nord. Det vil sige, at han, udover at være logemedlem i Logen Troskab, sidder i et lag højere oppe, der administrerer de loger, der ligger i Midt- og Nordjylland.
Alle er ligeværdige
Laugsembedsmanden Preben Meldgaard lægger samtidig stor vægt på de tætte bånd, der dannes i en loge. For i logen kalder medlemmerne hinanden for brødre. Og det er ikke uden grund.
"Vores fællesskab i logerne er i høj grad baseret på tillidsbånd. Hvad der bliver sagt inden for logens mure, stoler vi hver især på, bliver inden for de mure," siger Preben Meldgaard.
"Når du først er optaget i logen, så er du min bror for resten af livet. Når du har gennemført optagelsesritualet, så er du godkendt af alle logebrødre," fortæller Lars Søndergaard, der i logeregi besidder en stilling som viceprovinsialmester i Provins Nord. Det vil sige, at han, udover at være logemedlem i Logen Troskab, sidder i et lag højere oppe, der administrerer de loger, der ligger i Midt- og Nordjylland.
Alle er ligeværdige
Laugsembedsmanden Preben Meldgaard lægger samtidig stor vægt på de tætte bånd, der dannes i en loge. For i logen kalder medlemmerne hinanden for brødre. Og det er ikke uden grund.
"Vores fællesskab i logerne er i høj grad baseret på tillidsbånd. Hvad der bliver sagt inden for logens mure, stoler vi hver især på, bliver inden for de mure," siger Preben Meldgaard.
Regalierne, der bæres af logens mester, når logen åbnes i logesalen.
Tillid og ærlighed er en del af grundstenene for den frimureriske loge. Det samme er tanken om, at alle mennesker er lige meget værd. Af den grund bærer logemedlemmerne det samme tøj på logeaftenen – kjole og hvidt med sort vest. Herudover bærer alle hvide handsker. Det er derfor ikke muligt at se på folk, om de er håndværker eller direktør. Og ensartetheden skal netop minde medlemmerne om, at alle er ens og alle er lige.
"Det er vigtigt at forstå, at vi som frimurer ikke ønsker at blive bedre end andre mennesker og føler os heller ikke ligeså. Vi ønsker derimod at blive bedre versioner af os selv," fortæller Lars Søndergaard.
"Det er vigtigt at forstå, at vi som frimurer ikke ønsker at blive bedre end andre mennesker og føler os heller ikke ligeså. Vi ønsker derimod at blive bedre versioner af os selv," fortæller Lars Søndergaard.
Jeg har forpligtet mig til at gøre en indsats for at udvikle min person til det bedre. Og det er ikke kun, når vi samles hver anden uge til logeaften. Jeg er frimurer døgnet rundt.
Hårdt arbejde at arbejde med sig selv
Formålet med det frimureriske arbejde er i bund og grund at arbejde med sig selv. Hvad det indebærer, er i høj grad op til den enkelte.
"Vi har brødre i logen, der opnår første, anden og tredje grad som frimurer, og så er det fint for dem," fortæller Lars Søndergaard.
I Det Danske Frimurerlaugs loger findes der tre grader; lærling, murersvend og mestermurer, der med hver sine særegne ritualer giver frimurerne adgang til et højere læringsniveau og større mulighed for fordybelse.
Udover de tre grader inden for frimureriet er det muligt at beklæde et af logens embeder som eksempelvis velgører eller sågar mester for logen. Som mester for logen påtager man sig et større ansvar, for at logen fungerer upåklageligt.
Uanset om man som frimurer påtager sig et ekstra ansvar eller ej, er det et stort stykke arbejde, man har sagt ja til.
"Jeg har forpligtet mig til at gøre en indsats for at udvikle min person til det bedre. Og det er ikke kun, når vi samles hver anden uge til logeaften. Jeg er frimurer døgnet rundt," siger Lars Søndergaard.
Formålet med det frimureriske arbejde er i bund og grund at arbejde med sig selv. Hvad det indebærer, er i høj grad op til den enkelte.
"Vi har brødre i logen, der opnår første, anden og tredje grad som frimurer, og så er det fint for dem," fortæller Lars Søndergaard.
I Det Danske Frimurerlaugs loger findes der tre grader; lærling, murersvend og mestermurer, der med hver sine særegne ritualer giver frimurerne adgang til et højere læringsniveau og større mulighed for fordybelse.
Udover de tre grader inden for frimureriet er det muligt at beklæde et af logens embeder som eksempelvis velgører eller sågar mester for logen. Som mester for logen påtager man sig et større ansvar, for at logen fungerer upåklageligt.
Uanset om man som frimurer påtager sig et ekstra ansvar eller ej, er det et stort stykke arbejde, man har sagt ja til.
"Jeg har forpligtet mig til at gøre en indsats for at udvikle min person til det bedre. Og det er ikke kun, når vi samles hver anden uge til logeaften. Jeg er frimurer døgnet rundt," siger Lars Søndergaard.
For frimurerne i logen er det ikke et spørgsmål om, hvilken stilling du har i det, de kalder den profane verden. Det spiller ingen rolle, om du er millionær eller kun har til dagen og vejen. Det er derimod et spørgsmål om, hvordan du opfører dig som person, og hvordan du behandler andre mennesker. Det er det, der tæller for en frimurer.
Lars Søndergaard, frimurer
"
Logens bibliotek, hvor logemedlemmerne kan opholde sig inden logen åbnes i logesalen.
Af og til kan man dog også, trods de gode intentioner, træde ved siden af:
"Jeg er ikke hellig. Jeg gør ikke altid det rigtige. Men hvis jeg har gjort noget forkert, tænker jeg over det og efterrationaliserer, hvordan jeg kunne have gjort det bedre eller anderledes," siger han.
Og netop det betegner frimureriet meget godt. Ingen er som udgangspunkt perfekte eller helstøbte. Det er en arbejdsproces, der ikke nødvendigvis har en ende. Som en del af den arbejdsproces og bestræbelserne på at blive en bedre person afholder logen forskellige seminarer, der alle kan bidrage til det frimureriske arbejde. De kan handle om alt lige fra ledelse og konflikthåndtering til ritualer, der relaterer sig til logearbejdet.
Der bliver ligeledes holdt indlæg lavet af logemedlemmerne på logeaftenen, hvor folk kan snakke om en personlig oplevelse eller et alment emne såsom taknemmelighed. Det eneste krav er, at det ikke må bære præg af religion eller politik, da det er emner, man i logen har besluttet ikke at diskutere.
"Indlæggene er med til at minde mig om, hvad hele processen handler om og hvorfor, vi gør det. De er med til at fastholde mig i mine bestræbelser på at blive en bedre person, end jeg var i går," fortæller Lars.
Frimurer for livet
Når du bliver optaget som frimurer i en loge er det med henblik på at være frimurer for livet. For når man forpligter sig til logefællesskabet, forpligter man sig til en livslang proces, hvor personlig udvikling og oplysning er i forreste række. Og selvom man har været en del af en loge i flere årtier, kan der stadig være overraskelsesmomenter:
"Det, der gør frimureriet spændende, er, at man kan gå i en loge i 20-25 år og så en dag, hvor man kommer ind i logen, kan man pludselig tænke: "Hov, sådan kan man også se på det", og finde en ny indfaldsvinkel på tingene," fortæller han.
For ham har logefællesskabet betydet nye venskaber, horisontudvidende rejser og ikke mindst bevidstheden om, at han altid kan arbejde med sig selv for at blive et bedre menneske.
"Min hustru er endda gået så vidt og sagt, at jeg er blevet bedre til at se tingene med flere nuancer end tidligere. At jeg ikke er så firkantet og hård, som jeg har været førhen," siger han med et tilfreds smil på læberne.
Det istemmer Preben Meldgaard og tilføjer, at mange søger frimurerloger og fællesskabet, da det kan give dem et frirum fra dagligdagens travlhed, hvor de kan fordybe sig uden omverdenens forstyrrelser.
I frimurerlogen er der ikke et facit og heller ikke et endemål. Her handler det altså om den proces, du gennemgår, når du vælger at forbedre din person til gavn for dine omgivelser og samfundet. En proces, der varer hele livet:
"Jeg bliver aldrig færdig med at udvikle mig," fortæller Lars.
"Jeg er ikke hellig. Jeg gør ikke altid det rigtige. Men hvis jeg har gjort noget forkert, tænker jeg over det og efterrationaliserer, hvordan jeg kunne have gjort det bedre eller anderledes," siger han.
Og netop det betegner frimureriet meget godt. Ingen er som udgangspunkt perfekte eller helstøbte. Det er en arbejdsproces, der ikke nødvendigvis har en ende. Som en del af den arbejdsproces og bestræbelserne på at blive en bedre person afholder logen forskellige seminarer, der alle kan bidrage til det frimureriske arbejde. De kan handle om alt lige fra ledelse og konflikthåndtering til ritualer, der relaterer sig til logearbejdet.
Der bliver ligeledes holdt indlæg lavet af logemedlemmerne på logeaftenen, hvor folk kan snakke om en personlig oplevelse eller et alment emne såsom taknemmelighed. Det eneste krav er, at det ikke må bære præg af religion eller politik, da det er emner, man i logen har besluttet ikke at diskutere.
"Indlæggene er med til at minde mig om, hvad hele processen handler om og hvorfor, vi gør det. De er med til at fastholde mig i mine bestræbelser på at blive en bedre person, end jeg var i går," fortæller Lars.
Frimurer for livet
Når du bliver optaget som frimurer i en loge er det med henblik på at være frimurer for livet. For når man forpligter sig til logefællesskabet, forpligter man sig til en livslang proces, hvor personlig udvikling og oplysning er i forreste række. Og selvom man har været en del af en loge i flere årtier, kan der stadig være overraskelsesmomenter:
"Det, der gør frimureriet spændende, er, at man kan gå i en loge i 20-25 år og så en dag, hvor man kommer ind i logen, kan man pludselig tænke: "Hov, sådan kan man også se på det", og finde en ny indfaldsvinkel på tingene," fortæller han.
For ham har logefællesskabet betydet nye venskaber, horisontudvidende rejser og ikke mindst bevidstheden om, at han altid kan arbejde med sig selv for at blive et bedre menneske.
"Min hustru er endda gået så vidt og sagt, at jeg er blevet bedre til at se tingene med flere nuancer end tidligere. At jeg ikke er så firkantet og hård, som jeg har været førhen," siger han med et tilfreds smil på læberne.
Det istemmer Preben Meldgaard og tilføjer, at mange søger frimurerloger og fællesskabet, da det kan give dem et frirum fra dagligdagens travlhed, hvor de kan fordybe sig uden omverdenens forstyrrelser.
I frimurerlogen er der ikke et facit og heller ikke et endemål. Her handler det altså om den proces, du gennemgår, når du vælger at forbedre din person til gavn for dine omgivelser og samfundet. En proces, der varer hele livet:
"Jeg bliver aldrig færdig med at udvikle mig," fortæller Lars.
